Tag familien med til en hyggelig dag på landet

Profilbillede
dato

Kastanjegården holder høstmarked lørdag den 11. september klokken 10.00 til 15.00.

Der bliver inviteret til en hyggelig dag på landet, når Kastanjegården afholder høstmarked. Her har de blandt andet samlet en flok udstillere. Både Aloe Vera, Forever Living, Magnet smykker og keramik og mange andre spændende udstillere vil lægge vejen forbi den hyggelige gård. 

Der vil også være åbent i gårdbutikken, hvor I kan komme og se det spændende udvalg af stedets egen produktion. Der vil blandt andet være græskar, pyntegræskar, asier, samt en masse spændende og lækre krydderier fra Puks Delikatesse - og så vil der være diverse special øl, likør og specialristet kaffe. 

Derudover vil der også være mulighed for at købe lækre og lune vafler med is samt kaffe, the og andre drikkevarer. Til sidst vil der også være mulighed for at smage på en masse af det lækre udvalg, som er at finde i gårdbutikken. 

Så tag familien under armen og tilbring en hyggelig lørdag på landet. Adressen på Kastanjegården er Holmmøllevej 22, 8631 Lemming.

Kilde: Redaktionen