Oplev anmelderroste Hanne Boel i Den Gamle Biograf

Profilbillede
dato

Den Gamle Biograf i Kjellerup kan nu annoncere, at den anmelderroste Hanne Boel har sat Kjellerup på listen over byer, hun skal lægge besøg forbi, når hun tager på akustisk turné med sit nye album. 

Den Gamle Biograf i Kjellerup er “sindsygt stolte af at kunne præsentere et topnavn”, som de selv formulerer det på deres hjemmeside. De kan nemlige give borgerne i byen og omegn en helt unik mulighed for at komme og høre Hanne Boel i en akustisk koncert, og så i fantastisk intime rammer, som Den Gamle Biograf tilbyder. 

Hanne Boels udgav sit ottende album i januar 2020, og det har modtaget ekstrem flot respons fra flere anmeldere. 

Nu er billetsalget til hendes tilbagevendende akustiske koncerter, endelig sat i gang. Her spiller hun, sammen med guitaristerne Jens Runge og Jacob Funch, nyt materiale, men også gamle klassikere - og det kan du komme til at opleve i Den Gamle Biograf i Kjellerup den 15. oktober 2021. Få fat i din billet lige her, hvor du også kan læse både anmeldelser af og meget mere information om Hanne Boels nye album. 

Kilde: Redaktionen