Læsemaraton: en dag med quiz, pizza, film og en helt masse læsning

Profilbillede
dato

Det er ved at være efterår, og det betyder lange dage under dynen med gode bøger og film - og det kan du nu gøre sammen med andre, når Kjellerup Bibliotek inviterer til læsemaraton.

Tag dynen og en masse gode bøger under armen og hop ind på Kjellerup Bibliotek i stedet for sofaen eller værelset. Her kan du nemlig komme til læsemaraton, hvor der både vil blive bygget læsehuler, quizzet, spist pizza, set en film og selvfølgelig læst en hel masse.

Alt dette bliver i selskab med andre, der også er vild med at læse - og så kan i få en masse inspiration til, hvilke nye, fede bøger, som i skal igang med, for dyne-vejret er her for at blive.  

Der vil blive læst i sessioner på en halv times tid, hvorefter læsningen vil blive byttet ud med andre aktiviteter som konkurrencer, boganbefalinger og meget, meget mere. 

Arrangementet er for børn mellem 10 og 13 år.

Hvis det lyder som noget dig, eller dit barn, kan I købe en billet lige her. Prisen er inklusiv aftensmad og snacks undervejs.

Kilde: Redaktionen