Koncert med humørbomberne Sussi og Leo

Profilbillede
dato

Har du lyst til at opleve det festlige par Sussi og Leo spille koncert? Så er den kommende koncert i Arena Midt måske lige noget for dig. 

Koncerten arrangeres af Røde Kors Kjellerup, som har fået en portion penge fra Socialstyrelsen til at holde en begivenhed, som kan give godt humør for f.eks. ældre og andre, der har følt sig isoleret under corona. 

Koncerten med Sussi og Leo er gratis, og foregår i Arena Midt tirsdag den 7. december 2021 om eftermiddagen. 

Der er plads til 150 tilskuere i Arena Midt, og det koster ikke noget. Der er lidt til ganen under koncerten: Kaffe, bagværk, øl, vand eller vin. Traktementet koster ikke noget. 

Du skal dog bestille en billet hos Røde Kors i Kjellerup, siger Ebba Kyed fra organisationen. 

Du skal kunne fremvise coronapas for at deltage i koncerten, som afholdes under de gældende restriktioner. 

Du kan kontakte Røde Kors Kjellerup og få mere information om bestilling af billet på tlf: 26 60 71 32. 

Kilde: Redaktionen