KIF sikres tre point efter kæmpe comeback

Profilbillede
dato

Kjellerup havde oddsene imod sig, da de efter 20 minutter var bagud 0-2, men i sidste ende sikrede de sig alligevel tre flotte og ekstremt velfortjente point. 

Der var, lørdag den 9. oktober, lagt op til en spændende og svær kamp på XL Byg Kjellerup, da topholdet fra Vejgaard B lagde et besøg forbi fodboldbanen. 

Lørdagens modstander er velkendt for KIF og har altid voldt holdet store problemer - og det er generelt heller ikke er blevet til mange sejre for det lokale fodboldhold. Den seneste kamp, som også var sæsonens første, tabte KIF 1-0, hvor der eller skulle have være point til holdet. Derfor var lørdagens kamp også vigtig på rigtig mange måder. Det seneste nederlag, som var mod Ringkøbing og på hjemmebane, skulle lægges i glemmekassen - og derudover skulle der også gerne sættes tre point ind på holdets konto, så de fremadrettet kan holde trit med de andre hold. 

Kampen startede dog ikke ud, som man kunne have håbet, og de første 20 minutter blev til et rent mareridt for KIF. Holdets spillere kom på ingen måde ud til kampen fra start, hvor der blev lavet en del personlige fejl. Det var lidt som om, at KIF slet ikke var til stede på banen. Dog kunne man også se, at Vejgaard B “var her og der, og alle vegne” som KIF beskriver det på deres side. De var både aggressive og meget verbale inde på banen.

20 minutter inde kampen stod der altså 0-2 på måltavlen til Vejgaard B, hvorfor det umiddelbart kunne blive en rigtig trist eftermiddag på XL Byg Kjellerup Arena. Det blev heldigvis ikke.

Stille og roligt fik KIF arbejdet sig ind i kampen og efter 29 minutter reducerede Marcus Skovgaard Jørgensen til 1-2, da han det lykkedes ham, i et frispark, at sparke bolden i mål efter en returbold. Fire minutter senere kunne holdet allerede sætte endnu mål på scoren, da Oscar Emil Pedersen sparkede bolden ind på et fladt indlæg og udlignede til 2-2. 

I slutfløjtet til første halvleg kom KIF igen ind, og denne gang var det Jasper Ugwoke, der scorede på endnu et fladt indlæg. KIF endte derfor med at gå til pause med en masse selvtillid og et flot comeback. 

I anden halvleg startede holdene meget lige, hvor begge havde et par store chancer. De største af dem havde Vejgaard B dog, da de godt kunne have scoret et eller måske to mål, men det forhindrede Rasmus i KIF-målet dog med nogle flotte redninger. 

Da der var gået 68 minutter af kampen, scorede Jasper Ugwoke endnu engang et mål, hvorfor KIF kom foran 4-2. 

KIF fortsætter, som det bedste hold på banen, med at være farlige, samtidig med, at de sørgede for, at Vejgaard B ikke fik nogle store chancer. To minutter før tid sker der så det vilde, at Jasper Ugwoge laver en hattrick, da han for tredje gang sparker bolden sikkert i mål til 5-2. Det gør han lige inden, at Vejgaard B laver et flot mål i overtiden, hvorfor kampen endte 5-3.

Kilde: Redaktionen