Husk at låse døren - også selvom, at du er hjemme

Profilbillede
dato

Selvom familien befandt sig i haven, listede en tyv sig stadig ind af fordøren. 

Det er sjældent, at man tænker, at det kan være nødvendigt at låse sin fordør, når man befinder sig i hjemmet. Især når det er højlys dag. Alligevel lader det til, at det kan være nødvendigt at huske at låse sin fordør - det har familier i både Viborg og Kjellerup i hvert fald erfaret de seneste par dage. 

Familierne har nemlig oplevet, at en tyv har sneget sig ind af deres hoveddør og stjålet ting fra huset, mens de har opholdt sig i deres haver. 

Senest skete det i Kjellerup i tirsdags mellem klokken 10.00 og 11.00. Her listede en tyv sig ind ad den ulåste hoveddør på Brogade i Kjellerup, hvor både en pung og nogle smykker blev stjålet. Alt imens husets beboer befandt sig i deres have. 

Noget lignende skete for en familie i Viborg mandag eftermiddag. Her stjal en tyv en pung fra entréen - også alt imens familien nød det gode vejr i deres have. 

Disse forbrydelser regnes, trods ulåste døre, som indbrud, da tyven uberettiget har bevæget sig ind på privat grund uden et lovligt ærinde. 

Kilde: Redaktionen