BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos GMB Produktion søger vi fire vinduesmontører, to til daghold og to til aftenhold til vores produktionsvirksomhed i Kjellerup. Vi oplever stor vækst og har derfor brug for et par erfarne og hjælpsomme hænder, der kan indgå i vores friske team, hvor vi sammen sørger for at løse opgaverne. Den primære opgave i stillingen er at montere vinduer i vores vægelementer, hvilket foregår i vores opvarmede produktionshal.
Vi leder efter en kollega, der har hænderne skruet godt på og ikke er bange for at tage fat, og som formår at holde fokus på høj kvalitet i en omskiftelig hverdag.
Vi søger både til dag- og aftenhold, så skriv gerne i din ansøgning hvis du foretrækker at arbejde dag eller aften.
Arbejdstiderne er som udgangspunkt 06:00 – 15:00 på dagholdet og 15:00 – 23:00 på aftenholdet.
Hvem er den person vi leder efter?
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:
- Montering af vinduer
- Montering af håndtag
- Stopning af vinduer
Dine kompetencer
Det er en fordel, at du har en baggrund som tømrer. Vi ser gerne at du tidligere har arbejdet med vinduer og at du har erfaring med montering af vinduer og brugen af værktøj hertil. Vi ser derudover meget gerne, at du:
- Taler dansk eller engelsk
- Kan læse en produktionstegning
- Er struktureret, omhyggelig og effektiv
- Er mødestabil og punktlig
- Er fleksibel, omstillingsparat og viser engagement
- Formår at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt
- Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på
Hvem er vi?
GMB Produktion er en virksomhed i stor vækst, der producerer træelementer til huse, installationsklare badekabiner, skure/depotrum og hegn. Vi har lige bygget nyt kontor i Fårvang, der til dagligt huser 100 administrative medarbejdere og derudover er vi 200 i produktionen. I tilknytning til det nye byggeri findes kantine, hvor medarbejdere tilbydes lækker morgenmad og frokost.
GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.
Vi tilbyder dig
- En alsidig og spændende hverdag
- Friske og humørfyldte kollegaer
- God pensionsordning og sundhedsforsikring
- Madordning med morgenmad og frokost
- Løn efter kvalifikationer
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på tlf. 88 44 00 34.
Send os en kort ansøgning og CV. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat. Opstart hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
GMB Ejendomme ApS, Mads Clausens Vej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936465