Ventilationsmontør til GMB Produktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GMB Produktion søger vi en erfaren ventilationsmontør til vores produktion af badekabiner i Kjellerup. Vi oplever stor vækst og har derfor brug for et par hjælpsomme hænder, der kan indgå i vores friske team, hvor vi sammen sørger for at løse opgaverne. Den primære opgave i stillingen er montering af ventilationskanaler og rørisolering på vores badekabiner.

Vi leder efter en kollega, der kan arbejde selvstændigt og i teams, en der kan tage ansvar, er serviceminded og formår at holde fokus på høj kvalitet i en omskiftelig hverdag. Der kan være mange forskellige indgange til stillingen, vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund, men så længe du har gå-på-mod og er klar til at knokle på i en hverdag med fart på, er dit uddannelsesniveau ikke afgørende.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Montering af ventilationskanaler på badekabiner
  • Isolering af rør

Dine kompetencer

Det er en forudsætning, at du har erfaring fra en lignede stilling og det er en fordel, at du har en håndværksmæssig baggrund. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Kan læse og forstå en produktionstegning
  • Formår at arbejde selvstændigt og i teams
  • Kan sikre høj kvalitet og nøjagtighed i udførelsen af dit arbejde
  • Er mødestabil og punktlig
  • Er fleksibel, omstillingsparat og viser engagement
  • Er struktureret, omhyggelig og effektiv
  • Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på

Hvem er vi?

GMB Produktion er en virksomhed i stor vækst, der producerer træelementer til huse, installationsklare badekabiner, skure/depotrum og hegn. Vi har lige bygget nyt kontor i Fårvang, der til dagligt huser 100 administrative medarbejdere og derudover er vi 200 i produktionen. I tilknytning til det nye byggeri findes kantine, hvor medarbejdere tilbydes lækker morgenmad og frokost.

GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Madordning med morgenmad og frokost
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på tlf. 88 44 00 34. Send os en kort ansøgning. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat. Opstart hurtigst muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GMB Ejendomme ApS, Mads Clausens Vej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929776

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet