BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos GMB Produktion søger vi en erfaren ventilationsmontør til vores produktion af badekabiner i Kjellerup. Vi oplever stor vækst og har derfor brug for et par hjælpsomme hænder, der kan indgå i vores friske team, hvor vi sammen sørger for at løse opgaverne. Den primære opgave i stillingen er montering af ventilationskanaler og rørisolering på vores badekabiner.
Vi leder efter en kollega, der kan arbejde selvstændigt og i teams, en der kan tage ansvar, er serviceminded og formår at holde fokus på høj kvalitet i en omskiftelig hverdag. Der kan være mange forskellige indgange til stillingen, vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund, men så længe du har gå-på-mod og er klar til at knokle på i en hverdag med fart på, er dit uddannelsesniveau ikke afgørende.
Hvem er den person vi leder efter?
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:
- Montering af ventilationskanaler på badekabiner
- Isolering af rør
Dine kompetencer
Det er en forudsætning, at du har erfaring fra en lignede stilling og det er en fordel, at du har en håndværksmæssig baggrund. Vi ser derudover meget gerne, at du:
- Kan læse og forstå en produktionstegning
- Formår at arbejde selvstændigt og i teams
- Kan sikre høj kvalitet og nøjagtighed i udførelsen af dit arbejde
- Er mødestabil og punktlig
- Er fleksibel, omstillingsparat og viser engagement
- Er struktureret, omhyggelig og effektiv
- Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på
Hvem er vi?
GMB er en koncern baseret i Silkeborg med ca. 600 medarbejdere. Den blev stiftet i 2022 af en ejerkreds med mange års erfaring inden for ejendomsbranchen, og består af GMB Ejendomme, GMB Entreprenør, GMB Produktion og GMB Motorsport. Vi beskæftiger os hovedsageligt med elementbyggeri til private og erhverv, og vi gennemfører byggeprojekter hele vejen fra tegnebræt til færdigt byggeri. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og udleje bæredygtige boliger til bæredygtige priser, og vi er lige nu de eneste i verden der laver elementbyggeri ved hjælp af robotteknologi.
Vi er en dynamisk organisation i konstant udvikling, og derfor vil hver dag byde på nye spændende udfordringer og muligheder. Vores nye kollegaer bliver en del af et fællesskab, hvor kollegialt sammenhold går hånd i hånd med koncernens flade hierarki og uformelle omgangstone.
Vores spritnye hovedkontor ligger i den nordlige del af Silkeborg, hvor GMB Ejendomme og GMB Motorsport holder til, mens GMB Produktion og GMB Entreprenør holder til i Fårvang og Kjellerup. Vores nybyggede domiciler byder på topmoderne faciliteter, der indbyder til fællesskab og godt arbejdsmiljø. Morgenmad og frokost laves af vores dygtige kokke i restauranterne, og herudover kan du både før og efter arbejde frit benytte vores moderne fitnesslokaler.
Vi tilbyder dig
- En alsidig og spændende hverdag
- Friske og humørfyldte kollegaer
- God pensionsordning og sundhedsforsikring
- Madordning med morgenmad og frokost
- Løn efter kvalifikationer
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på tlf. 88 44 00 34. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat. Opstart hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
GMB Ejendomme ApS, Mads Clausens Vej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964606