BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos GMB Produktion søger vi en tømrer til vores produktionshal i Kjellerup. Vi oplever stor vækst og har derfor brug for et par erfarne og hjælpsomme hænder, der kan indgå i vores friske team, hvor vi sammen sørger for at løse opgaverne. Stillingen kræver et par hænder, der er skruet godt på og ikke er bange for at tage fat. Der kan være mange forskellige indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du er udlært tømrer eller har erfaring med at arbejde med forskellige byggematerialer og brugen af værktøj og maskiner hertil.
Vi leder efter en kollega som er struktureret, selvstændig og har gå-på-mod, og som formår at holde fokus på høj kvalitet i en omskiftelig hverdag.
Hvem er den person vi leder efter?
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:
- Produktion af vægge til skure
- Produktion af hegn
- Sammensætning af skure på sokler
- Montage af Troltex
- Montage og fugning af døre
Dine kompetencer
Vi forventer, at du er udlært tømrer eller har erfaring med at arbejde med byggematerialer og brugen af værktøj og maskiner hertil. Vi ser derudover meget gerne, at du:
- Har forståelse for træfaget
- Kan læse en produktionstegning
- Ikke er bange for at tage fat
- Er punktlig og systematisk
- Formår at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt
- Er fleksibel, omstillingsparat og viser engagement
- Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på
Hvem er vi?
GMB er en koncern baseret i Silkeborg med ca. 600 medarbejdere. Den blev stiftet i 2022 af en ejerkreds med mange års erfaring inden for ejendomsbranchen, og består af GMB Ejendomme, GMB Entreprenør, GMB Produktion og GMB Motorsport. Vi beskæftiger os hovedsageligt med elementbyggeri til private og erhverv, og vi gennemfører byggeprojekter hele vejen fra tegnebræt til færdigt byggeri. Vores ambition er at udvikle, producere, markedsføre og udleje bæredygtige boliger til bæredygtige priser, og vi er lige nu de eneste i verden der laver elementbyggeri ved hjælp af robotteknologi.
Vi er en dynamisk organisation i konstant udvikling, og derfor vil hver dag byde på nye spændende udfordringer og muligheder. Vores nye kollegaer bliver en del af et fællesskab, hvor kollegialt sammenhold går hånd i hånd med koncernens flade hierarki og uformelle omgangstone.
Vores spritnye hovedkontor ligger i den nordlige del af Silkeborg, hvor GMB Ejendomme og GMB Motorsport holder til, mens GMB Produktion og GMB Entreprenør holder til i Fårvang og Kjellerup. Vores nybyggede domiciler byder på topmoderne faciliteter, der indbyder til fællesskab og godt arbejdsmiljø. Morgenmad og frokost laves af vores dygtige kokke i restauranterne, og herudover kan du både før og efter arbejde frit benytte vores moderne fitnesslokaler.
Vi tilbyder dig
- En alsidig og spændende hverdag
- Friske og humørfyldte kollegaer
- God pensionsordning og sundhedsforsikring
- Madordning med morgenmad og frokost
- Løn efter kvalifikationer
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på tlf. 88 44 00 34.
Send os en kort ansøgning og CV. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat. Opstart hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
GMB Ejendomme ApS, Mads Clausens Vej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952177