Teamkoordinator til GMB Produktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GMB Produktion søger vi en teamkoordinator til vores produktionsvirksomhed i Kjellerup. Du bliver ansvarlig for vores produktion og skurafdeling, hvor du er med til at skabe flow og struktur omkring produktionsplanlægningen, samt støtte udviklingen af teamets faglighed og opgaveløsning.

Vi leder efter en engageret kollega, som brænder for planlægning og optimering, og samtidig har sans for struktur og data. Der kan være mange forskellige indgange til stillingen, men vi forventer, at du er udlært tømrer og har erfaring fra byggebranchen. Du er ansvarsbevidst, selvstændig og formår at holde fokus på høj kvalitet i en omskiftelig hverdag. 

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Sikring af produktionsdriften gennem effektiv planlægning, ressourceallokering og opfølgning
  • Prioritering og koordinering af teamets opgaver
  • Ansvarlig for kvaliteten af vores skure

Dine kompetencer

Vi forventer, at du er udlært tømrer og har erfaring fra byggebranchen. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Har evnen til at sikre effektivitet og fremdrift
  • Er god til ressourcestyring og planlægning
  • Er løsningsorienteret og har en proaktiv indstilling
  • Har stor forståelse for og evne til at læse tegninger
  • Er dygtig til at kommunikere med folk med forskellige kulturelle baggrunde og sprogforudsætninger
  • Er god til selv at bevare overblik og skabe det for andre
  • Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på

Hvem er vi?

GMB Produktion er en virksomhed i stor vækst, der producerer installationsklare badekabiner, skure/depotrum, hegn og træelementer til huse. Vi har lige bygget nyt kontor i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, der til dagligt huser 100 administrative medarbejdere og derudover er vi 200 i produktionen. I tilknytning til det nye byggeri findes kantine, hvor medarbejdere tilbydes lækker morgenmad og frokost.

GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Madordning med morgenmad og frokost
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anne Nybye Bendixen på tlf. 54 34 65 10. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915406

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet