Socialpædagog til udsatte unge piger søges til Fuglen i Kjellerup: 37 timers stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du erfaring og interesse for arbejdet med udsatte unge – herunder piger med selvskadende adfærd – og formår du at arbejde pædagogisk og målrettet for at gøre en forskel i de unges liv, så er du muligvis dén medarbejder, vi netop søger.

Fuglen i Kjellerup søger en socialpædagog til en 37 timers stilling til det socialpædagogiske arbejde med de anbragte piger på afdelingen. Vi mangler en faglig dygtig medarbejder, der har et stort engagement for dette felt, formår at arbejde pædagogisk, fremstå som en god rollemodel og udgøre en positiv forskel i de unges liv.

Fuglen er et privat opholdssted for børn/unge mellem 13 og 18 år, der har brug for at bo et andet sted end hjemme pga. psykosociale vanskeligheder. Vi ønsker at skabe et trygt familiemiljø, hvor de unge har mulighed for at bo i en kortere eller længere årrække. Vi har tilknyttet ekstern skole, ekstern psykolog, socialrådgiver og misbrugsbehandler samt en administrativ stab.

Arbejdet består i at skabe de bedste rammer for den unge via relationer og nærvær, at have fokus på den unges udvikling og have et højt fagligt og professionelt pædagogisk niveau.

Metodisk arbejder vi bl.a. med KAT, MI og Socialfærdighedstræning, og du vil med en positiv voksenkontakt, en overskuelig struktur og en regelmæssig dagligdag skabe progression i den unges udvikling.

 

Det er et krav, at du:

  • Har en bachelor som pædagog, lærer eller socialrådgiver
  • Har erfaring med at arbejde med børn og unge med psykosociale vanskeligheder (det er ikke et krav, at du har erfaring i arbejdet med selvskadende piger, men du skal være motiveret og interesseret i at fordybe dig for dette område)
  • Er faglig pædagogisk dygtig
  • Er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende
  • Er troværdig og synlig i rammesætningen over for de unge
  • Er psykisk og fysisk stabil, er ansvarsfuld og struktureret
  • Har erfaring med skriftlig dokumentation og ser det en del af det pædagogiske arbejde
  • Er fleksibel og kan arbejde både dag/døgn- og weekendarbejde
  • Har kørekort

 

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job, hvor du arbejder med mennesker og har engagerede kollegaer
  • Supervision og faglig sparring
  • En god arbejdsplads med fokus på trivsel, dialog og samarbejde

 

Yderligere information kan fås ved henvendelse til leder Søren Christiansen – telefonnummer 29 22 15 32.

 

CV, ansøgning m.m. mailes til Kamilla Lund på job@opholdssteder.dk – husk at skriv ”Fuglen” i emnefeltet.

 

Ansættelse snarest muligt. Ansøgningsfrist er onsdag den 30/10-2024. Der indkaldes løbende til samtale. Såfremt du ikke har modtaget tilbagemelding om indkaldelse til samtale senest den 31/10-2024 er stillingen besat til anden side.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Opholdssteder.dk ApS, Funder Bygade, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124062

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet