BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sandgårdsparken søger to fagligt skarpe og stabile social- og sundhedshjælpere, som primært skal dække dagvagter.
De to stillinger skal dog ind i mellem dække aftenvagter, som ligger fra kl. 16.00 - 22.00
- Den ene stilling har 6 aftenvagter på 12 uger
- Den anden stilling har ca. 6 aftenvagter på 6 uger
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men vi kan tale om et mindre timetal, hvis det passer dig bedre.
Kort om Sandgårdsparken
Sandgårdsparken er et plejecenter, som ligger i naturskønne omgivelser i Kjellerup. Her bor 40 ældre borgere i to huse med egne fælleskøkkener og dejligt fællesområde. Boligerne er i et plan, og i sommerperioden kan vi nyde to dejlige haver med drivhuse og udsigten til en legeplads med børn og grin.
Udover de sundheds- og plejefaglige medarbejdere på Sandgårdsparken er vi så heldige at have ansat en husassistent til rengøring og to ernæringsfaglige medarbejdere, der laver maden til beboerne.
Hvorfor skal du arbejde hos os?
Vores arbejdsfællesskab bygger på læring anerkendelse og kompetenceudvikling.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor vi alle går på arbejde for at give borgerne en god ramme for omsorg, pleje og aktivitet i deres daglige liv.
Vi har en åben kultur med løbende dialog, hvor vores fokus altid er på værdighed og trivsel blandt borgerne på Sandgårdsparken. Derfor skal medarbejderne det kommende halvår deltage i et forløb med ’Værdighedsrejseholdet’ - et forløb, du kan blive en del af, hvis du søger job hos os nu.
Alle som én på Sandgårdsparken er vigtige for, at vi kan løse vores fælles opgave. Men vi mangler dig, som har fokus på omsorg, faglighed og kvalitet. Vi har i dagligdagen en tæt sparring med hinanden - og måske vi kan lære nyt af dig?
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper og brænder for arbejdet på ældreområdet
- Har mod på at arbejde med både borgere med demenssygdom og andre komplekse sygdomme
- Er opmærksom på værdien af samarbejdet med fx ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker
- Er fleksibel og har fokus på de små ting i hverdagen, der er vigtige for borgerne
- Vil medvirke til at en god dokumentation fx via døgnrytmeplaner og livshistorie
- Er humoristisk, kreativ og ser skæve vinkler i opgaveløsningen
- Tager altid et individuelt udgangspunkt i den enkelte beboer - og gør det med en faglig tilgang
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Besøg også vores Facebookside, hvor du kan se lidt om livet på Sandgårdsparken: Sandgårdsparken | Silkeborg
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder, Charlotte Skov Andersen, på 29 74 86 71 eller mail CharlotteSkov.Andersen@silkeborg.dk eller områdeleder, Susanne Kirstine Poulsen, på 23 99 78 32 eller mail supo@silkeborg.dk
Ansøgningsfrist tirsdag 23. april 2024 Ansættelsessamtaler forventes afholdt 25. april. 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Sandgårdsparken 1, 8620 Kjellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025849