Social og sundhedsassistent og hjælper til Sandgårdsparken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi ønsker at ansætte flere sundhedsfagligt uddannede medarbejdere mhp. på at øge kompetencerne og sikre faglighed i beboernes pleje og behandling. Vi har allerede ansat flere rigtig gode og kompetente medarbejdere, men nu mangler vi lige de sidste tre.  Derfor søger vi både social og sundhedshjælpere og assisistenter pr.1.april 2024 eller snarest muligt. Vi søger medarbejdere, som motiveres af at sætte borgernes behov, trivsel og livskvalitet i fokus ud fra en velbegrundet faglighed. 

Vi har brug for din faglighed, og tænker at:

  • Du er uddannet social og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper
  • Du er måske nyuddannet og klar til fortsat læring eller måske har du erfaring fra ældre-eller psykiatriområdet du vil dele med os
  • Du har lyst til en meget afvekslende hverdag, og har mod på at arbejde med både borgere med demenssygdom og andre komplekse sygdomme
  • Du er engageret og vil medvirke til at sikre et højt niveau i dokumentationen såvel som den daglige indsats, og på den måde medvirke til en høj kvalitet for borgerne 
  • Du er humoristisk, kreativ og ser skæve vinkler i opgaveløsningen
  • Du tager altid et individuelt udgangspunkt i den enkelte beboer, og gør det med en faglig tilgang
  • Du bidrager aktivt til en løbende udvikling af vores fælles arbejdsmiljø og fællesskabet

Hvad er Sandgårdsparken?

Sandgårdsparken er et plejecenter beliggende i naturskønne omgivelser i Kjellerup. Her bor 40 ældre borgere, i to huse med egne fælleskøkkener og dejligt fællesområde. Boligerne er i et plan, og i sommerperioden kan vi nyde to dejlige haver med drivhuse, og udsigten til en legeplads med børn og grin. Et rigtig godt sted at leve sit liv.

Hvad kan vi tilbyde?

Et arbejdsfællesskab bygget på anerkendelse, læring, og kompetenceudvikling. Vi er her for hinanden og beboerne, og det er gode byggesten i hverdagen. Vi er i gang med et særligt fokus på dokumentation, medicinhåndtering, og kvalitetssikring. Vi har derfor opnormeret til nu at have to centersygeplejersker på arbejde i hverdagen, og det giver en faglig tryghed for alle medarbejdere, så alle tør lidt mere, og rykker deres viden hver dag. I processen med udvikling af dokumentationen har vi tæt samarbejde med ældreområdets kompetencesygeplejerske i journalen Nexus. 

Udover de sundhedsfaglige medarbejdere er vi så heldige at have ansat to ernæringsfaglige medarbejdere, der har fokus på beboernes daglige kost, og rengøringsfaglige medarbejdere, der har fokus på hygiejnen.
Alle som én på Sandgårdsparken er vigtige ift. at bidrage til løsningen af vores fælles opgave og det fordrer, at vi i dagligdagen har en tæt sparring med hinanden for at få alle kompetencer i spil. Og måske vi kan lære nyt af dig?

Lyder det lige som et sted for dig?

Så se filmene her og få et endnu bedre indblik i at være social- og sundhedsassistent hos os.   eller  Social og sundhedshjælper 

Læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her. 

Vil du vide endnu mere?

Så kontakt konstitueret plejecenterleder Pia Hedegaard på pia.hedegaard2@silkeborg.dk eller på tlf. 21694849. Du kan få en snak om jobindhold og vilkår, og du kan også aftale et besøg på din måske kommende arbejdsplads. 

Vi tilbyder 28 - 37 timer om ugen – eller faktisk lige det timetal der passer til dig. Det er medarbejdere til følgende stillinger vi søger lige nu:

  • En social og sundhedsassistent i dagvagt med enkelte aftenvagter
  • En social og sundhedshjælper i dagvagt med enkelte aftenvagter
  • En social og sundhedshjælper i aftenvagt med enkelte dagvagter

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, når ansøgningerne kommer ind. Seneste ansøgningsfrist er onsdag 21. februar 2024. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (28-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Sandgårdsparken 1, 8620 Kjellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987788

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet