Læringsvejleder med koordinatorfunktion til Trekløverskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores interne læringsvejleder har fået en lederstilling i kommunen, og vi søger derfor en ny vejleder, som i tæt samarbejde med skolens ledelse, bl.a. skal stå for at udvikle og koordinere Trekløverskolens mellemformstilbud. 

Trekløverskolen er Silkeborg Kommunes største skole. Skolen ligger i den nordlige del af kommunen og findes på tre forskellige matrikler. Du vil får din gang på alle tre afdelinger. Vi har en ambition om at udvikle og opskalere vores mellemformstilbud på skolen, så vi kan tilbyde endnu flere af skoledistriktets børn en indholdsrig og meningsfuld skoledag tæt på deres eget hjem. 

Du vil blive bindeleddet mellem ledelsen og den pædagogiske praksis, og du vil få mulighed for at komme med helt ind i skolens maskinrum og medudvikle skolens mellemformstilbud, hvor du også vil få en koordinerende rolle. Udover koordinatorfunktionen af mellemformer, vil du skulle besøge lærernes og pædagogernes praksis i undervisningen, og i samarbejde med dem videreudvikle på de gode undervisningsmiljøer gennem kollegial vejledning – f.eks. udmøntet i CO-Teaching inspirerede forløb. 

VORES ønsker til DIG:

  • Du har talent for vejledning tæt på praksis med en stor værktøjskasse af specialpædagogiske metoder og tilgange
  • Du har erfaring med og/eller relevant uddannelse indenfor vejledning ind i pædagogisk-didaktisk kontekst
  • Du trives i et arbejde, som veksler mellem praksisnær vejledning og opgaver af mere administrativ karakter. Du vil arbejde praksisnært, helt inde i klasserummet, så din vejledning derigennem kan skabe forandringer ind i den virkelighed, du leverer vejledningen ind i. Samtidig skal du bistå det pædagogiske personale i dokumentation og skriftlighed omkring alle tiltag rettet mod eleverne. 
  • Du skal kunne arbejde systemisk og analytisk og dokumentere de indsatser, du vejleder ind i.
  • Du kan strukturere, prioritere og handle selvstændigt på de opgaver, der lander op dit bord
  • Du vil trives i spændingsfeltet mellem medarbejdere, forældre, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. 
  • Du tror på at alle børn, forældre og medarbejdere gør det bedste de kan, i den givne kontekst
  • Have egen bil

Hvad DU kan forvente af OS:

  • Du vil blive en del af en skole i udvikling og med store ambitioner på det almene og specialpædagogiske område
  • Du vil blive inddraget i og inviteret til at hjælpe os med at implementere vores mellemformstanker i praksis
  • Du vil få en spændende og afvekslende stilling, hvor du skal varetage en koordinatorrolle, en vejlederrolle og undertiden ”hands-on”-opgaver fordelt på alle tre matrikler
  • Du vil i vid udstrækning få mulighed for selv at skabe og/eller påvirke dine arbejdsopgaver

Vi har ambitioner om at skabe kommunens allerbedste mellemformstilbud og søger den kandidat, som kan passe bedst ind i vores skoles værdier og børnesyn. Så hvis du kan sige kan til ovenstående og mener, at det kan være dig, så send din ansøgning afsted hurtigst muligt. 

Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. juni 2024 eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Kirstine Skou Hansen på tlf. 3089 8999. 
 
Ansøgningsfrist onsdag 17. april 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 25. april 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Tinghusvej 16, 8620 Kjellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016363

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet