Job: Passioneret leder til profilplejecenteret Solgården Få ansvar for et aktivt misbrug og skab et sundt og meningsfuldt hverdagsliv for borgerne.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det er tirsdag morgen. Klokken er 8 og du møder ind til det månedlige fællesledermøde i plejecentersektionen. På dagsordenen er blandt andet implementeringen af en ny måde at fordele borgerne om morgenen på. En metode som er udviklet på nogle af kommunens andre plejecentre og nu skal implementeres på alle plejecentrene og herunder på Solgården. Da mødet er slut kører du mod Solgården. Det tager ca. en halv time og du har derfor god tid til at reflektere over, hvordan du vil præsentere metoden på det kommende personalemøde og hvordan I kan tilpasse metoden til jeres konkrete borgergruppe. Lyder det som en sjov opgave? Så har vi jobbet til dig! 

Vi søger pr. 1. august eller snarest derefter en passioneret og omstillingsparat leder til profilplejecenteret Solgården, da den nuværende leder overgår til at være områdeleder i Silkeborg Kommune. Plejecenterlederen skal med en empatisk og relationel ledelsesstil formå at sætte kursen, lede og inspirere vores dygtige medarbejdere, og derigennem understøtte udviklingen af både Solgården og Plejecentersektionen generelt. 

Om Solgården 

Solgården er et plejecenter for borgere med et aktivt misbrug. Borgerne har brug for støtte, struktur og en sundhedsfaglig indsats hen over døgnet. Vi arbejder rehabiliterende og har fokus på den sundhedsfaglige såvel som den pædagogiske indsats. 

Solgården har 21 boliger og en midlertidig plads, hvor fokus er at gøre borgere så gode, at de kan komme hjem igen. På Solgården er der en kompetent og engageret medarbejdergruppe. Vi arbejder målrettet med ” Det gode hverdagsliv” med balance mellem sundhed og pædagogik, ud fra den enkeltes borgers behov.

Om os

I Silkeborg kommune er der 20 plejecentre. Vi er 19 plejecenterledere og en sektionsledelse, som består af en sektionsleder, fire områdeledere og to udviklingskonsulenter.

Du vil blive en del af område 2, som består af seks ledere og syv plejecentre: 

  • Bakkegården
  • Søvangen
  • Fuglemosen
  • Kragelund 
  • Malmhøj
  • Sandgårdsparken
  • Solgården

Malmhøj er kommunens andet profilplejecenter og målgruppen er borgere med støttebehov, der kræver en sundhedsfaglig indsats i kombination med socialpsykiatrisk viden og støtte. 

Vi vægter samarbejde på tværs meget højt, og vi er optaget af, at vi sammen får skabt et stærkt ledelsesfællesskab, der understøtter sammenhængskraften på tværs af plejecentrene. Vi har et fælles fokus på, at medarbejderne trives i hverdagen med at løse vores fælles og meningsfulde kerneopgave.

I Sundhed og Omsorg Silkeborg Kommune er vores kerneopgave at understøtte borgernes muligheder for at udfolde deres potentiale i et forpligtende samarbejde og konkret lyder kerneopgaven: ”Vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv.”

Vi leder efter en plejecenterleder med:

  • En social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • En interesse og viden om målgruppen, som kalder på tværfaglige, og til tider kreative, løsninger
  • Mod, vilje og nysgerrighed 
  • En empatisk og tillidsbasseret ledelsesstil, der vægter anerkendelse, psykologisk tryghed, trivsel og det gode arbejdsmiljø som fundamentet for en god arbejdsplads. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at yde faglig sparring/supervision
  • Stærke samarbejds- og kommunikative kompetencer 
  • Indsigt og erfaring med ressource- og økonomistyring
  • Evne til at oversætte og omsætte strategier og politiske visioner og mål til handlinger og indsatser i driften
  • Ambitioner om at starte på, er i gang med, eller har taget en lederuddannelse 

Det tilbyder vi
Ledergruppen i Sundhed og omsorg i Silkeborg Kommune har en fælles ambition om at styrke ledelsen på tværs af organisationen, så vi udnytter de muligheder og løsninger der ligger i at samarbejde.

Vi tilbyder:

  • En dygtige og kompetente medarbejdergruppe. Pt. består den af social- og sundhedsassister, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, pædagogiske assistenter, sygeplejersker og en kostfaglig medarbejder
  • Sparring og understøttelse ift. driften og udviklingen af Solgården fra områdelederen i område 2, som indtil den 1. juli 2024 er leder af Solgården
  • Ledelsesunderstøttelse fra vores konsulenter i staben i forhold til kvalitetsudvikling, dataunderstøttet ledelse, udviklingsprojekter, kompetenceudvikling af medarbejdere, økonomi, HR m.v.
  • Tæt samarbejde med de fem øvrige plejecenterledere i område 2
  • Et udfordrende, selvstændigt og afvekslende job med gode muligheder for udvikling i en organisation med en visionær ledelsespolitik 
  • En arbejdsplads der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 
 
Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte nuværende Plejecenterleder for Solgården (og kommende områdeleder) Tina Charlotte Pedersen på tlf. 2170 3307 eller mail tcp@silkeborg.dk.  
 
Ansøgningsfrist torsdag 20. juni 2024
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag 24. juni 2024, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag 27. juni 2024.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. september 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Solgården 1, 8620 Kjellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065997

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet