Arena Midt vil gavne fællesskabet med nyt program

Foto: Canva.
Profilbillede
dato

Arena Midt er klar med et nyt program for 2022. Oplevelser og aktiviteter inden for idræt og kultur skal bringe os alle sammen lidt tættere på hinanden og skabe godt humør. Det er tiltrængt efter en lang periode påvirket af virus og restriktioner.

“Oplevelser i Fællesskab” er temaet for programmet, siger centerchef Mikkel Hartvig og fortsætter: 

“Målet er at bringe folk sammen igen og styrke det gode liv til hverdag og fest. Det sker med satsning på en række nye koncepter og mindre arrangementer, der ikke kun skal give brugerne unikke enkeltstående oplevelser, men også skal bidrage til udviklingen af samhørighed og sammenhængskraft i Kjellerup”, siger han til Kjellerup Tidende. 

Corona-usikkerheden har påvirket dele af det nye program, bl.a. nogle af arrangementernes størrelse, der nu er i mindre skala, og i mere åbne rammer. 

Der kommer f.eks. en månedlig fredagsbar - “Go´Weekend Bar” med live-musik, hvor alle i Kjellerup kan få en rigtig god start på weekenden sammen. 

Kjellerup Folkekøkken er også et nyt initiativ, hvor du kan være med til fællesspisning i uformelle omgivelser. Alle kan være med, for der bydes på billig, hjemmelavet mad for både voksne og børn. 

Du kan se Arena Midts andre spændende nye tiltag i programmet her

Kilde: Kjellerup Tidende