BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er en skole i meget stor vækst, og derfor søger vi en administrativ leder til 1. august 2024.
Tollundskolen er en distriktsskole beliggende i Silkeborg Kommune. Skolen har 650 elever, fordelt med 550 elever på afd. Funder i en indskoling, mellemtrin og udskoling og godt 100 elever på afdeling Kragelund med elever fordelt på 0. til 6. årgang. Herudover har vi en stor SFO- og klubdel på begge afdelinger: Samtidig er vi er i gang med en meget stor om- og udbygning til fremtidens skole, der skal kunne rumme endnu flere elever.
- Er du vild med administrative opgaver, og har du styr på økonomi og regnskab?
- Kan du gennemskue og strukturere et omfattende budget på en skole?
- Er du engageret i en fælles opgave og brænder for arbejdet med Tollund- skolens vision om at skabe de bedste vilkår for vores elevers læring og trivsel?
- Vil du være en aktiv medspiller i forhold til Silkeborg Kommunes ”Mindset for inklusion” og ”Alle skal med”, hvor vi har fokus på at udvikle mellemformer og skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem samarbejde i PLF? så send din ansøgning.
Om jobbet:
Som administrativ leder på Tollundskolen bliver du en del af vores fælles ledelses- og administrationsteam, hvor vi er optaget af en fælles kerneopgave, nemlig at skabe læring og trivsel for alle skolens elever og en rigtig god arbejdsplads for vores dygtige personale.
Vi arbejder tæt sammen i hverdagen, og du får selvstændige opgaver, men du står aldrig alene med dem. Du skal derfor også være tæt på de pædagogiske beslutninger, som du bl.a. bidrager til med viden om tallene bag de pædagogiske løsninger, som vi skal finde sammen. Du bliver en vigtig del af arbejdet med den strategiske ressourceplanlægning og anvendelse, samt en central del af den administrative del af skoleårets planlægning og en tæt sparringspartner for skoleledelsen.
Du bliver desuden en del af Silkeborg Kommunes skolevæsen, og du indgår i et fælles netværk af administrative ledere i kommunen.
Vi videndeler på tværs af skoler, og alle skolernes ledelser indgår i tværgående opgaver omkring vores fælles skolevæsen, hvor vi lærer sammen, og hvor kompetenceudvikling er en naturlig del af vores arbejde.
Som administrativ leder ser vi gerne, at du kan tage ansvar for følgende områder:
- Tovholder af driftsopgaverne i forbindelse med byggeriet i tæt samarbejde med skolelederen
- Teamledelse af teknisk/administrativt personale
- Budgetlægning og økonomistyring i samarbejde med skolelederen
- Personaleadministration herunder løn, overenskomst, arbejdstidsaftaler og ferieafvikling
- Evalueringer og afrapporteringer til skoleafdelingen og UVM mv.
- Planlægning og styring af lærernes arbejdstid, udarbejdelse af opgaveoversigter og skemalægning
- Skolens indkøb og leverandøraftaler - herunder IT
- Ledelse af arbejdsmiljøområdet i tæt samarbejde med skolelederen
- Det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til f.eks. TRIO, TABULEX og de kommunale systemer som PRISME og ACADRE. Vi forventer også, at du er en dreven excel-bruger.
Din profil:
Du kan nikke genkendende til opstående opgave- og ansvarsområder. Vi lægger samtidig vægt på, at du også er optaget af skolens kerneopgave og ser vigtigheden af dit administrative fokus og det pædagogiske og didaktiske fokus i ledelsesgruppen som en meget stor fordel.
Du er nærværende, synlig og tilgængelig som leder i dagligdagen på skolens afdelinger, og du skal kunne lide at have kontakt til mange mennesker hver dag, hvor du kan håndtere at skulle arbejde med mange opgaver i et miljø, hvor der dagligt kommer afbrydelser.
Du er med på, at der er dage på kontoret, hvor det også er dig, der kommer til at ringe en syg elev hjem eller hjælpe med andre opgaver.
Du er optaget af, at administration af skolens afdelinger ikke alene handler om Trio og regneark, men at du også er optaget af at kunne nytænke og forandre vores administrative praksis.
Derfor skal du kunne se dig i nedenstående opgaver:
- Du arbejder systematisk og struktureret med overblik og følger altid opgaverne til dørs
- Du er forberedt på en spændende og til tider hektisk hverdag, der kalder på stor fleksibilitet, og du kan bevare overblikket, også de dage, hvor der er pres på opgaverne
- Du har et helhedsorienteret menneskesyn og ser muligheder frem for begrænsninger
- Du har en anerkendende og ledelsesmæssig tilgang til opgaverne på en arbejdsplads med højt til loftet, hvor humor og professionalisme er nøgleord
Ledelses- og administrationsteamet på Tollundskolen består foruden dig af skolelederen, tre afdelingsledere, skolens sekretær, fire fleksjobbere og skolen tekniske IT-medarbejder.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Charlotte Juhl Andersen på tlf. 60 51 13 48.
Vi ser gerne, at du kigger forbi inden du søger jobbet.
Ansøgningsfrist søndag 16. juni 2024.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt torsdag 20. juni 2024 fra kl. 16.00, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde mandag 24. juni 2024 fra kl. 12.00.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.
Tiltrædelse forventes 1. august 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Tinghusvej 16, 8620 Kjellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061313