BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Satellitten søger en pædagog og en assistent til børnehaven snarest.
Satellitten er en aldersintegreret børnehave. Vi har til huse i Kjellerup, hvor vi har en central placering i byen tæt på skolen og bymidten. Derfor har vi let ved at være en del af byens aktiviteter. Vi er et ældre hus, som til efteråret skal flytte sammen med et at daginstitutionens andre huse i en stor og flot nybygget børnehave.
I Satellitten har vi tre stuer og cirka 45 børn. Vi har en kæmpestor og naturpræget legeplads som vi nyder at være på.
Satellitten er et af fem børnehuse i Daginstitutionen Kjellerup-Levring.
Vi mangler to kollegaer til henholdsvis Hasselnødderne og Jordnødderne. Timetallet kan ligge imellem 32 – 37 timer.
I Satellitten står vi sammen: Vi vægter stabilitet, humor og det gode (professionelle) kollegaskab højt. Vi løfter i flok og gør en dyd ud af dette.
I vores arbejde med læreplanstemaer og i aktiviteter arbejder vi både stue- og aldersopdelt. Nogle aktiviteter er på stuerne hvor børnene derfor er blandede på tværs af aldre. Andre gange er børnene aldersopdelt, hvor vi her arbejder mere intensivt med særlige fokuspunkter set i et aldersperspektiv.
Hvad tilbyder vi:
- En rigtig skøn arbejdsplads, hvor omdrejningspunktet er det gode børneliv i et stærkt lærings- og arbejdsfællesskab, med fokus på høj faglighed.
- En arbejdskultur der har fokus på at skabe de bedste muligheder og rammer, der gør at børnene kan udvikle sig til livsduelige individer.
- En dialogbaseret praksis
- En arbejdsplads der vægter humor og hvor der er højt til loftet.
- En arbejdsplads hvor der er en blanding af unge og ældre, samt mænd og kvinder.
- Et personale der vægter små, børnefællesskaber der giver ro og nærvær.
Vi forventer, at du:
- Arbejder ud fra en anerkendende tilgang, til såvel børn som kollegaer.
- Har et reflekterende børnesyn og møder børnene i børnehøjde.
- Kan tage initiativer, bidrage og have overblik.
- Arbejder inkluderende og tager udgangspunkt i børnenes ressourcer, og giver plads til forskellighed.
- Kan arbejde ud fra pædagogiske metoder, og er god til at formulere dig skriftligt.
- Kan iagttage, beskrive og dokumentere barnets udvikling, læring og trivsel og bruge det i den pædagogiske praksis.
- Prioritere det gode forældresamarbejde
- Er stabil og fleksibel, og kan både åben og lukke børnehuset.
Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Martin Ekstrand på tlf. 20 97 61 27 eller institutionsleder Karen-Helene Gubi Duelund på 27 12 37 89.
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Ågade 30, 8620 Kjellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/paedagog-og-assistent-til-satellitten/23m9dt/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834137