Faglige medarbejdere til botilbud for voksne med funktionsnedsættelse søges i Silkeborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du pædagog, ergoterapeut, social og sundhedsassistent ol., har fagligheden i fokus og brænder for at arbejde med borgere med fysiske og psykisk funktionsnedsættelse, så er det lige dig vi mangler! 

På Bakkehuset søger vi to fagligt stærke medarbejdere, der motiveres af at gøre en forskel. Vi tilbyder en fastansættelser og et barselsvikariat på 37 timer pr. uge, eller hvad der passer din livssituation.

Hos os får du:

  • Et godt introforløb bl.a. med flere introvagter samt medicinhåndtering kursus
  • En engageret og positiv arbejdsplads med fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Dygtige tværfaglige kollegaer med masser af humor og som tager godt imod dig
  • Uddannelse og kurser i Socialafdelingen i Silkeborg kommune. I 2024 har vi fokus på bl.a. KRAP, mobilisering og nænsomt nødværge
  • Løbende faglig sparring bl.a. igennem team arbejde
  • En borgergruppe der har behov for at man kan arbejde i og med relationen til den enkelte
  • OG MEGET MERE

Vi søger en kollega der: 

  • Har et positivt livssyn
  • Lægger vægt på tværfaglighed, dialog og samarbejde
  • Vægter sin faglighed højt og brænder for at gøre en daglig forskel for borgerne 
  • Kan formidle sin faglige indsigt og viden til kollegaer og øvrige samarbejdspartnere
  • Kan inddrage og samarbejde med borgere, værger og nærmeste pårørende 
  • Kan sikre den daglige dokumentation, indsats og udvikling
  • Har kørekort 
  • Der kan arbejdes systematisk med dokumentation samt struktureret tilgang til borgeren

Om os
Bakkehuset er et socialt botilbud til 16 voksne borgere med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i alderen 18 - 74 år. Bakkehuset er et specialtilbud der er målrettet personer, der på grund af betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsnedsættelse har behov for omfattende hjælp til alle daglige funktioner, til personlig pleje, til omsorg, til udvikling og behandling. Vores fælles opgave er, i samarbejde med den enkelte borger, at tilbyde en handle- og helhedsorienteret indsats.

I dagligdagen bruges den fælles opholdsstue og det store udeområde med terrasse og have til aktiviteter og ophold med borgerne. Vi har desuden et oplevelseshus, som anvendes til blandt andet sansestimuli og spabad. Vi går dagligt små ture i lokalområdet samt udnytter muligheden for en tur på handicapcyklen.

På Bakkehuset arbejder vi i tværfaglige teams omkring borgerne. Hvert team består af fire borger og 6-8 kollegaer med forskellig faglige tilgange. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang til borgerne. Vi bruger KRAP som metode og arbejder anerkendende i vores pædagogiske arbejde.  Derudover er arbejdet sansestimuli en stor del af vores hverdag. Vi arbejder med sensoriske profiler og ud fra en enkelte borgers behov for stimuli.  Den sundhedsfaglige indsats fylder også i vores arbejde med borgerne og her er der god mulighed for sparring og udvikling sammen med husets social og sundhedsassistenter. 

Vi lægger vægt på relationer i et anerkendende og respektfuldt samvær. Vi er et helhedsorienteret botilbud, hvor tværfaglighed, dialog og samarbejde på alle niveauer er grundlæggende værdier.

Arbejdstiden vil være skiftende mellem dagarbejde og aftenarbejde samt hver anden weekend, hvilket giver ugentlige fridage. Vagternes længe sviger mellem 5 og 8 timer.

Stillingerne ønskes besat senest 1. december 2024 eller snarest derefter.

Vi er åbne for, at alle kan søge, uanset om du har erfaring inden for området, er nyuddannet eller måske ønsker et skifte i dit arbejdsliv.

Har du lyst til at være med i en altid aktiv og udviklende hverdag, hvor to dage ikke er ens, så modtager vi gerne en ansøgning fra dig!

Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet eller har lyst til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kirsten Bøegh Filtenborg på tlf. 91 17 08 13 eller kbf@silkeborg.dk.
 
Ansøgningsfrist søndag 27. oktober 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 29. oktober 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Fuglemosevej 13, 8620 Kjellerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126848

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet