Konsultationssygeplejerske søges hos Lægerne i Thorning
Ansættelse fra 1. december 2025 eller snarest derefter
Lægerne i Thorning er en veldrevet og moderne landpraksis i fortsat udvikling, beliggende ca. 20 minutters kørsel fra både Silkeborg og Viborg. Vi søger en engageret sygeplejerske til at supplere vores gode team og være med til at sikre fortsat høj faglig kvalitet og tryghed for vores patienterne.
Hos os vægter vi et godt arbejdsmiljø, faglig stolthed og omsorg – både for vores patienter og for hinanden. Vi har en åben og imødekommende samarbejdskultur, og vi prioriterer trivsel og udvikling højt. Her er plads til både faglighed, daglige grin, faglig sparring samt sommer- og julefester.
Om os
I klinikken er vi:
4 faste læger
1 fast lægevikar
1 sygeplejerske
1 SOSU/lægesekretær
1 bioanalytiker
2 lægesekretærer
1-2 uddannelseslæger
Vi har ca. 4.800 patienter tilknyttet klinikken, som holder til i nyrenoverede, lyse lokaler i Sundhedshuset i Thorning. I huset findes også tandlæger og fysioterapeuter, som vi deler kaffestue med.
Om stillingen
Som sygeplejerske hos os får du mulighed for at arbejde med selvstændige patientforløb og at være med til at udvikle klinikkens sygeplejefaglige funktioner. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét – men vi forventer, at du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Selvstændige konsultationer og patientforløb
Kontroller af patienter med kroniske sygdomme som KOL, diabetes, hypertension, osteoporose og hypotyreose
Sårbehandling, suturfjernelse, lungefunktionsundersøgelser, EKG, vaccinationer og blodprøvetagning
Deltagelse i vurdering af akutte infektioner
Selvstændige sygebesøg
Du vil få sidemandsoplæring og løbende supervision – vi går op i, at du føler dig tryg og godt klædt på til opgaverne.
Vi tilbyder
En moderne og veldrevet praksis med fokus på faglig udvikling
Et åbent og positivt arbejdsmiljø med plads til sparring og godt humør
Fast ugentlig supervision ved læge
Eget konsultationslokale
Gode og fleksible arbejdstider
Mulighed for efteruddannelse og kompetenceudvikling
Vi søger dig, som:
Er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring fra almen praksis eller lignende
Har lyst til at videreuddanne dig og dele din viden med kollegaer
Arbejder struktureret og selvstændigt
Har gode samarbejdsevner og trives i en omskiftelig hverdag
Værdsætter et godt arbejdsmiljø, faglig kvalitet og en god stemning
Vi anvender lægesystemet XMO, men erfaring med dette er ikke et krav – vi sørger for oplæring.
Ansættelse og ansøgning
Stillingen ønskes besat 1. december 2025 eller snarest derefter
Arbejdstid: 28-25 timer/uge – vi er åbne for at drøfte timeantal
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2025 kl. 23.00
Samtaler forventes afholdt først i uge 44
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere information:
Christa på tlf. 6166 6448
Eller skriv til christakobaek@hotmail.com
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lægerne i Thorning
Munkemarken 1, 8620 Kjellerup
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Lægerne I Thorning, Munkemarken, 8620 Kjellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c761577e-9247-4d10-b5f4-8165cb8b14c6